Bid for bid gør vi en forskel

Opgaven

Markedsintroduktion af CO2-reduceret ost

PlanetDairy bad Fingerspitz om hjælp til at skabe et stærkt kommunikations- og brandingfundament samt produktlancering på det danske marked.

Audu er en helt ny produktserie fra den prisbelønnede danske startup PlanetDairy, som nytænker mejeriprodukter. Født ud af de danske mejeritraditioner, men uden at være bundet op af konventioner og dogmer.

Audu er velsmagende og klimareducerede alternativer til traditionel ost, fremstillet i Danmark af ost og planteingredienser. Smag og funktion er bevaret fra osten – og plantedelen bidrager til et væsentligt lavere CO2-aftryk.

Ifølge Mejeriforeningen indgår ost i hvert 5. aftensmåltid i Danmark. Det giver derfor rigtig god mening at erstatte de klassiske oste med velsmagende alternativer med 40 % lavere CO2 end traditionelle oste. Audu har et stort potentiale – også internationalt – som en del af den grønne omstilling og den CO2-reducerede fødevareproduktion, som Danmark skal leve af i fremtiden.

Udfordringer

Ifølge Madkultur22 vil 69 % of danskerne gerne spise mere klimavenligt, men synes at det er svært

Så hvordan gør vi det det trygt og enkelt for både familier og køkkenprofessionelle at tilvælge et produkt med lavere CO2? Hvilke barrierer møder vi?

Ja, det kræver som et minimum, at det klimareducerede alternativ i smag og funktion giver forbrugerne en lige så god oplevelse som det, de kender i forvejen. Forbrugeren skal føle sig tryg i valget i forhold til smag, anvendelse og pris. Testsalg af Audu i en stor dagligvarebutik i Aarhus og brugstest i udvalgte køkkener i Aarhus Kommunes storkøkkener viste sig at være positive både i forhold til smag og funktion.

Der skulle derfor udvikles et klart koncept, som gør Audus CO2-reducerede produkter attraktive for forbrugerne og fortæller, at man nemt kan tage et mere klimavenligt valg i madlavningen uden at sige farvel til sine livretter. Og samtidig engagere dem i den problemstilling, som Audu er en del af løsningen på. 

Markedsføringsloven har ansvarspådragende regler for kommunikation og dokumentation af bæredygtige budskaber for at undgå greenwashing. I udviklingen af Audus kommunikation blev Forbrugerombudsmanden inddraget, og de støbte koncepter og budskaber fik en forhåndsgodkendelse.

Løsningen

Bid for bid gør vi en forskel

Med et strategisk afsæt i Audus mission har Fingerspitz udviklet brandingfundamentet til lanceringen af de nytænkte mejeriprodukter. Et tæt samarbejde mellem Audu og Fingerspitz har betydet, at vi gennem hele udviklingen har haft fokus på at lande den rette balance mellem følelser og fornuft, uden at skulle gå på kompromis med vores løfter:

Det smager godt
Det er enkelt at reducere
Det nytter

”Bid for bid gør vi en forskel” sætter retningen for Audus markedsføring. Det bærende koncept slår på den værdi, som forbrugerne gi’r sig selv og den næste generation ved at reducere CO2. Uden at løfte pegefingre. Og uden at familien behøver at gå på kompromis med sin smag, ernæring eller måden, de kan li’ at spise ost på. 

Audu er i første omgang landet på ostehylderne med Audu Revet, som udleder 40 % mindre CO2e* end traditionel revet cheddar og mozzarella. Hos Fingerspitz glæder vi os over at være med til at gøre en forskel – og til de næste lanceringer.

*Se Audus dokumentation her

Sådan gjorde vi

Bærende koncept       Kreativt univers       Emballagedesign       Contentplatform       Marketingstrategi       Website       Lanceringskampagne       Digital kampagneeksekvering       Pressekit

     

Jesper Colding, co-founder og osteelsker

”I Fingerspitz fandt vi et boutique-bureau, der har alle kompetencer er samlet i et hus. Det er en stor fordel for os, hvor tanker hurtigt skal omsættes til handling, og hvor masterplanen ofte justeres. Der er Fingerspitz hurtig på fødderne, uden at miste overblikket.
Det har betydet, at vi har kunne udklække et mærke, der er grundet i forbrugerindsigter og rundet af en rød tråd igennem alle marketing assets. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde.”

En løsning, der er skøn, nytænkt og holdbar.

Baggrund

Virksomheden Steffen Sten leverer teglklinker til terrasser, haver, baggårde og byrum, tagsten til de danske tage og smukke skærmtegl til facader. Der er sket en holdningsændring hos arkitekterne, som nu for alvor har fået øje for teglklinkens skønhed, fremragende funktioner og bæredygtige kvaliteter. 

Steffen Sten leverer tidløse teglløsninger til Danmark og resten af Norden. De trendsættende og unikke belægningsløsninger udvikles i et tæt samarbejde med arkitekter, offentlige og private bygherrer – og med teglværker. 

Den familieejede virksomhed blev grundlagt i 1997 og drives af Helle og Michael Steffen. Nu er 2. generation godt på vej.

Opgaven

Virksomheden Steffen Sten har i mange år haft fokus på drift og udvikling. Derfor havde de brug for at få nye øjne på virksomhedens kommunikation og hjælp til at løfte brandopfattelsen op i den liga, hvor de hører til.

Steffen Sten ønskede et nært og uformelt samarbejde med et bureau, som kan fungere som sparringspartner og fast leverandør af kreative, digitale og grafiske ydelser. Med 1200 meter mellem Fingerspitz* og Steffen Sten på Odense Havn er det nemt at mødes over hækken – og der er kort fra ide til handling. 

Opgaven for Fingerspitz* var i første omgang at fange virksomhedens særlige nerve og passion, DNA og position i en kernefortælling, som kunne danne afsæt for design og kommunikation.

Løsningen

Steffen Sten kender, forstår og elsker tegl

Viden, nytænkning, mod og hands-on er Steffen Stens største styrker. Med afsæt i dette DNA var målet for Fingerspitz* at skabe et kreativt design- og kommunikationsunivers omkring de smukke teglklinker.

Med afsæt i det nye design har Fingerspitz* udviklet content til annoncering, messer, aviser og brochurer. Senest danner en ny hjemmeside rammen for præsentation af virksomheden og af tegl som et bæredygtigt produkt med enestående egenskaber.  

Målet for Steffen Sten er at udvikle, forny og løfte markedsstandarderne ved at være tæt på fremstillingsprocessen, tidens strømninger og kunders behov. Målet for Fingerspitz* har været at skabe det bedste afsæt for at opbygge brandkendskab og en synlighed, som kan styrke virksomhedens forretning.

Sådan gjorde vi

Kernefortælling     Visuelt univers     Nyt logo     Messe     Aviser og brochurer     Webdesign og udvikling   

Number one in roll-bag solutions

Baggrund

Roll-o-Matic er international pioner og markedsleder inden for fremstilling af high-end produktionsløsninger af roll-bags, viklere og andre plastfilmprodukter. 

Roll-o-Matics kunder efterspørger effektivitet, medarbejdersikkerhed og performance. Samtidig skærper myndighederne kravene omkring bæredygtighed, råstoffer og dokumentation. Som teknologisk frontløber og produktionsvirksomhed oplever Roll-o-Matic derfor en øget efterspørgsel på nye, effektive og mere bæredygtige løsninger. Virksomheden var blandt de første i verden til at udvikle maskiner til produktion af poser i genbrugsplast.

Siden 1967 har Roll-o-Matic udviklet, monteret og serviceret tusindvis af systemer i mere end 60 lande.

Opgave

Roll-o-Matic ønskede sig en ny hjemmeside, fordi teknik, indhold og kommunikation var blevet forældet. Det stod hurtigt klart, at der også var brug for hjælp til at definere og kommunikere virksomhedens DNA og særlige styrker i forhold til konkurrenterne. 

Der skulle skabes overblik og struktur på en kompleks mængde af information. Designmæssigt skulle der skabes en rød tråd i stil og tone – lige fra hjemmeside til messe og brochurer. Og der skulle udvikles en kernefortælling og kommunikationskrog som fundament for kommunikationen.
Danish innovation. Danish values. Worldwide.

Resultat

En hjemmeside, der holder kunden i hånden

Roll-o-Matic har fået en ny hjemmeside, som medarbejderne selv nemt kan rette i og løbende tilføje nye maskiner. En brugeroptimeret hjemmeside, hvor Roll-o-Matic imødekommer kundernes behov for at   

– udforske muligheder
– tage kontakt til den rette
– finde den maskine, som passer til produktionen
– få hjælp hos Customer Care

I et bæredygtigt perspektiv har det været vigtigt at synliggøre de særlige fordele, som Roll-o-Matic tilbyder. En produktionsløsning fra Roll-o-Matic giver mulighed for at producere i genbrugsplast og tyndere film – og dermed reducere ressourceforbruget hos kunden. 

Samtidig er der fokus på selve maskineriet. En produktionslinje fra Roll-o-Matic er designet og bygget til at holde. De modulære løsninger imødekommer individuelle produktionskrav, vokser med behovet og fremtidssikrer dermed investeringen: 
Future-proof – long-life solutions.

Sådan gjorde vi

Kernefortælling     Kommunikationskrog     Visuel identitet     Webdesign- og udvikling     Digitale og trykte salgsmaterialer   

Vi tænder i dag og i morgen

Opgaven

Fjernvarme Fyn er Danmarks 3. største fjernvarmeværk

Virksomheden ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, har knap 300 ansatte og er en af Europas største varmeforsyninger. De dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn, svarende til mere end 200.000 boligenheder.

Fjernvarme Fyn spurgte Fingerspitz:
– Hvordan kommer vi bedst ud med vores budskaber og får skabt en tættere relation til kunder og interessenter? 
– Hvilke kommunikationskanaler skal vi satse på? 
– Hvordan opnår vi stor og varig effekt af vores markedsføring?

Udfordring

Fjernvarme Fyn er et aktieselskab, der ejes af Odense Kommune og Nordfyns Kommune.
Virksomheden opfattes som kommunal, men ønsker at fremstå som en moderne og veldrevet virksomhed. Fjernvarme Fyn har de seneste år været med til at sætte nye standarder for fjernvarme i Danmark og er en nøglespiller i Odenses ambitiøse 2030-plan for grøn omstilling.

På Fyn arbejdes der intensivt med bæredygtige og cirkulære varmekilder, og kul udfases i 2022. Men fjernvarme har lav interesse, og den gode historie omkring produktet har ikke været kommunikeret effektivt.  

Der skal altså skabes synlighed og interesse for både virksomhed og produkt. Hvad skal Fjernvarme Fyn være kendt for som virksomhed?
Og hvordan kan fjernvarme gøres mere nærværende for brugere og kommende brugere?

Løsning

En relevant og emotionel brandfortælling. 
Synlig tilstedeværelse  

Målet med kommunikationen for Fjernvarme Fyn er at opnå synlighed og bred anerkendelse for sin indsats som grøn frontløber, vigtig lokaludvikler og varmepartner på Fyn. Samtidig skal kommunikationen omkring fjernvarme tale mere til følelserne, og opfattelsen skal løftes bredt – og grønt.

Vores fjernvarme er fællesvarme
Vores fjernvarme er grøn fremtid
Vores fjernvarme er nem, usynlig og ren
Vores fjernvarme er på fynske hænder

Med et grundigt strategisk afsæt, som blandt andet rummede 2 workshops med ledelsen, har Fingerspitz* udviklet brandstrategi og kommunikationsafsæt i form af koncept og nutidigt branddesign. 

I kommunikationen handler det om at balancere viden og følelser. Fingerspitz står for de digitale kampagner på Facebook – Fjernvarme Fyn håndterer selv resten. 

Sådan gjorde vi

Lederworkshops     Indsigter     Brandstrategi     Marketingstrategi     Værdiløfte     Brandfortællinger     Kommunikationskoncept     Kreativt univers     Kampagneoplæg     Content     Digital annoncering

ERP, der skal gi’ mening

Baggrund

BDL er totalleverandør af ERP-løsninger baseret på Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Kunderne har fokus på vækst, udvikling og sikkerhed og som samarbejdspartner handler det derfor om forretningsforståelse, rådgivning og om løbende problemknusning. Som bindeled mellem system og virksomhed løser BDL alt det, teknikken ikke kan forstå.

BDL ønskede sig en ny hjemmeside med fokus på høj faglighed, forretningsforståelse, videnstunge konsulenter og et stærkt udviklerteam. Og hvor brugeren kan føle sig tryg og i øjenhøjde med de ydelser, BDL leverer og servicerer. 

Udfordring

ERP er ret komplekst. Det kan både være svært at sige, at forstå og at kommunikere. Men selv når det går hen og bliver teknisk, så bliver man hos BDL mødt af rigtige mennesker, der hjælper med løsninger, der er til at forstå. 

Hvordan kan vi udtrykke og formidle det igennem den digitale kommunikation?

Løsning

BDL skaber værdi for systemer, virksomheder … og mennesker

BDL har fået en enkel hjemmeside med mulighed for at gå i dybden fagligt med de enkelte ydelser og nem adgang til faglig support. 

Fingerspitz* udviklede det visuelle og sproglige kommunikationsunivers med direkte afsæt i BDLs stærke og uformelle virksomhedskultur. Stil og tone er derfor enkel og uhøjtidelig og man mødes af billeder med de rigtige mennesker. 

Kommunikationsplatformen udstråler BDLs store passion for kundesamarbejdet og særlige værdiskabelse. Samtidig er den et værdifuldt rygstød til BDLs holdånd, høje faglighed og forretningsforståelse.

Sådan gjorde vi

Kernefortælling     Kommunikationskrog     Kreativt univers     Webdesign- og udvikling   

Turning small components to big business

Udfordring

Hos Hjulby Automatdrejning er der blevet drejet og fræset siden 1948. Det er en dansk familiedrevet virksomhed gennem 3 generationer. En avanceret og fuldautomatiseret maskinpark og miljørigtig håndtering sikrer høj produktkvalitet, konkurrencedygtige priser og fleksibel levering. 

Men hvordan kan vi kommunikere til internationale kunder uden at miste vores danske kunder, værdier og lokale forankring?

Indsigt

Fra Hjulby Automatdrejning til Hjulby CNC Turning.  

Stigende efterspørgsel i Europa efter europæisk produceret kvalitet. Efter corona er verden på en gang blevet både større og mindre. 

For Hjulby handler det ganske enkelt om at kunne bidrage bedst muligt til sine kunders forretning gennem service og produkter på et dansk kvalitetsniveau.

Koncept

Turning small components into big business

Gennem produktudvikling og investering i viden og nyeste teknologi arbejder Hjulby CNC Turning på altid at leve op til markedets nye krav til produkter, service og specialistrådgivning. 
Hjulby CNC Turning er en stabil, agil og sikker samarbejdspartner i sine kunders supply chain. Og det kommer til udtryk i den nyudviklede brandplatform.

Sådan gjorde vi

Brandplatform     Navn og logo     Koncept     Kreativt univers     Webdesign- og udvikling   

Se dig godt for – letbanen kommer

Udfordring

I 2019 vandt Fingerspitz en bureaukonkurrence, som gik ud på at udvikle ide og koncept til en sikkerhedskampagne for Odense Letbane. Formålet med kampagnen er at skabe opmærksomhed omkring byens nye trafikant for at forebygge ulykker. Kampagnens indhold er udviklet i tæt samarbejde med Odense Letbane og Odense Kommune.

Indsigt

Erfaringen fra letbanen i Aarhus viser, at ulykker sker, når letbanens medtrafikanter ikke er opmærksomme nok. Som trafikant skal man blive fortrolig med letbanen, der kører næsten lydløst og er større end man tror. Udover at skabe kendskab til letbanens særlige fysiske kendetegn, skal kampagnen også have blikfang i gadebilledet og ramme det rigtige alvorsniveau i stil og tone.

Løsning

’Se letbanen i øjnene’

Kampagnens kendetegn er to røde øjne på en gul baggrund. De bygger Odense Letbanes logo og refererer til det overordnede budskab om at ”Se letbanen i øjnene”. 

Øjnene har forskellige udtryk afhængigt af hvilke budskaber, de kommunikerer – de kan f.eks. se forskrækkede, bekymrede eller agtpågivende ud. Når kampagnen er fuldt udrullet, vil man på et kampagnesite kunne tage en ”teoriprøve”. Derudover vil kampagnen indeholde content til SoMe, byrumskommunikation og events m.m.

Sådan kom vi i mål

Ide- og konceptudvikling       Kreativt univers      Stil/tone     Animation og video
Kampagneudvikling i samarbejde med OL og OK

Læs mere om Odense Letbane

En digital platform, der tager kegler

Opgaven

Bowl’n’Fun er Danmarks største kæde af forlystelsescentre. Her bliver der fejret, dystet, hoppet og grinet igennem. Ud over bowling er der The Grill-restauranter, escape- rooms, legeland, trampolinparker, minigolf og mange andre sjove aktiviteter.

Opgaven fra kunden lød:
Skab en digital platform, som sikrer flest mulige bookinger i Bowl’n’Funs centre. Websitet skal have fuld integration til bookingsystemet.
Vi ønsker en kunde-loyalitetsklub – og flere genbesøg.

Proces

For at skabe en optimal, relevant og brugervenlig platform skal der være styr på alle krav og målsætninger, på teknikken og på designet. Målgrupperne skal segmenteres, og deres adfærd kortlægges. Budskaberne skal være relevante og kommunikationen klar. Der skal testes, testes og testes …

Fokus i den digitale strategi var fra start at opbygge en marketingmaskine, der via machine learning algoritmer har fokus på optimering mod omsætning og ROAS (Return on ad spend). Opbygning af kunde-loyalitetsklub udvikles med fokus på marketing automation og intelligent kommunikation på tværs af alle platforme.

Løsning

Strategi, design og eksekvering

Fingerspitz* har skabt en enkel og brugervenlig platform for Bow’n’Fun. Konceptet “De sjoveste oplevelser skaber vi med hinanden” og det enkle design skaber en inspirerende ramme om de budskaber, der skal formidles til målgrupperne.

En stor del af marketingbudgettet er flyttet fra offline medier til digitale medier: Google Ads søgekampagner. Facebook / Instagram ads. Youtube annoncering. Og displayannoncering. Med opsætning af dashboard for primære mål for indsatsen og med omsætningstal, der opdaterer live.

Sådan gjorde vi

Kreativ workshop     Kommunikationsplatform     Kreativt univers     Koncepter     Webdesign     Webflows og -funktionalitet     Webudvikling     Kundeklub     Online marketing     

Med litteraturen som vandrestav

Udfordring

Danske Digterruter er et samarbejde mellem mere end 20 museer og digterhjem. Projektet er skabt og udviklet af SDU og støttet af Nordea Fonden.

Hvordan taler vi til vandrefolket og de litteraturinteresserede på én gang?
Hvordan skaber vi et koncept og materialer, der tilgodeser både de små og store digterhjems behov?

Indsigt

Vandring er populært som aldrig før. Samtidig er interessen for Danmark og den danske kulturarv steget betydeligt.
Danske Digterruter er oplevelser, der tilbyder fysisk og mental bevægelse i de danske landskaber. En bro til danskernes historie og selvforståelse. 

Man rører sig. Man flytter sig mentalt. Man bliver berørt.

Koncept

Tur. Natur. Litteratur.

Gå ud på digterruterne, slip tanker og sanser løs og bevæg dig ind i landskaberne dér, hvor danske digtere og forfattere fandt sine særlige stemmer. For dine fødder ligger varierede og poetiske landskaber, kyster og byer.

De danske digterruter inviterer dig ud i landskabet og ind i litteraturen på en ny måde. Gå på opdagelse og fordyb dig i mødet med Danmarks store fortællere, der formede vores kultur- og natursyn.

Sådan gjorde vi

Workshop       Brandplatform    Kommunikationskoncept     Kreativt univers      Webdesign     Webudvikling     Brochurer     Skilte      

Fra skrothandler til bæredygtig guldgraver

Udfordring

Hvordan kombinerer vi purpose og profit i en brandingplatform for en B2B-aktør som HJHansen Genvindingsindustri?

Indsigt

Affald betragtes som verdens syvende ressource – som morgendagens råvare.

Koncept

Vi udvinder næste generations guld

Forædlingens kunst har altid kendetegnet HJHansen – længe før recycling kom på alles læber. Brandplatformen understøtter, at genvindingsvirksomheden arbejder strategisk med verdensmål og omsætter dem til forretning.

Mogens Bach Christensen, CEO hos HJHansen

”Fingerspitz har revitaliseret vores brandplatform og skabt vores nye visuelle identitet, der afspejler, at HJHansen er en af de største og førende genvindingsvirksomheder i Norden. Værdien for os ligger i markedskommunikation, og den har samtidig styrket den interne stolthed”.

Sådan kom vi i mål

Research       Workshop       Brandplatform       Kommunikationsstrategi       Vitalisering af logo       Visuelt univers       Værdiløfte       Webdesign og -udvikling       Designguide       SoMe-guide       Messestand

En omfattende og anvendelig brand- og designguide sikrer en konsistent og håndterbar kommunikation, når kunden selv sidder med den daglige drift