En ny identitet, der giver plads til flere veje frem
Nogle ved præcis, hvor de er på vej hen. Andre skal bruge lidt længere tid på at finde deres retning. FGUFYN er sat i verden for dem, der har brug for at tage næste skridt, men det er ikke bare endnu en uddannelsesinstitution. Det er et sted, hvor trygge rammer skaber frirum til at tage det rigtige skridt i din retning.
Baseret på en workshop med elever og personale fra FGU FYN, udviklede vi en ny visuel identitet og et kommunikativt fundament, der bygger på mod og fællesskab. Med payoff’et ”Et skridt i din retning” satte vi ord på den rejse, som eleverne er på hver eneste dag. Vi skabte et visuelt univers, der giver plads til forskellighed, progression og personlig udvikling.
Vi har blandt andet hjulpet FGU FYN med:
- Udvikling af ny visuel identitet: Et samlet visuelt udtryk, der skaber genkendelighed på tværs af FGU FYNs fem afdelinger.
- Strategisk identitetsarbejde: Definition af værdier, kernefortælling og positionering med afsæt i målgruppen og organisationens formål.
- Udvikling af payoff: Formulering af payoffet “Et skridt i din retning”, der indkapsler FGU FYNs tilgang til læring, udvikling og fællesskab.
- Design af logo og grafiske elementer: Udvikling af et karakteristisk logo samt et grafisk univers med fokus på retning, progression og bevægelse.
- Farve- og typografisystem: Et fleksibelt designsystem med rolige basisfarver og energiske signalfarver, der skaber både tryghed og kant.
- Billedstil og kommunikationsprincipper: Retningslinjer for visuel kommunikation med fokus på ægte mennesker, fællesskab og praksisnær læring.
- Designmanual og implementering: Udarbejdelse af designguide samt eksempler på brug i SoMe, kampagner, wayfinding, merchandise, roll-ups og øvrige kommunikationsflader.
Resultatet er en identitet med mere kant, mere nærvær, og mere menneskelighed. En identitet, der samler fem skoler under den samme visuelle paraply og møder de unge i øjenhøjde.
Alle skal ikke den samme vej, men alle fortjener et sted at starte. For FGU FYN startede rejsen med en ny, fælles retning.

































































































































































































