Private labels presser mærkevarerne

Den tid, hvor private labels var identitetsløse og blot et billigere alternativ til mærkevarer, er forbi.

Detailhandelen i Tyskland er en slagmark. Detailkæder, særligt Edeka, har ikke villet acceptere dikterede prisstigninger og har derfor erstattet de kendte mærker med egne private labels. Det har berørt Heinz og True Fruits, og nu også Punica.

”Vi udvikler mærker” – det er den administrerende direktør i Edeka gentagne gange blevet citeret for at sige på pressekonferencer m.m. Og det er helt tydeligt, at Edeka efterlever sin strategi om udvikling af private labels.

 

Kan Heinz ketchup erstattes?

Tidligere på året planlagde Kraft Heinz prisstigninger, men Edeka var imod, og Kraft Heinz valgte derfor at stoppe deres leverancer. På hylderne i Edeka stod der nu i stedet Papa Joe’s, som er et private label, der til forveksling ligner produkterne fra Heinz.

Men omsætningen på ketchup faldt med et tocifret beløb, og Edeka endte med at acceptere prisstigningerne. En glædelig udvikling for alle mærkevareproducenter, som viser, at store brands ikke sådan lige lader sig erstatte.

 

Edeka mod True Fruits

I april lancerede Edeka ’All in fruits’, der er en dristig kopi af de ikoniske flasker fra True Fruits. Mærkevareproducenten reagerede med et krav om, at flaskerne ændres fra august. Men det kommer alligevel til at koste det anerkendte brand markedsandele.

De seneste forlydender handler om Punica, som også bliver berørt af stridighederne. Det berømte mærke bliver udfordret af et private label med navnet Multi 12.

Endnu et tiltag fra Edeka er Booster, som er et alternativ til energidrikken Red Bull. For at øge opmærksomheden omkring dette nye private label er Booster sponsor af fodboldklubben Vfl Bochum, der spiller i Bundesligaen. Det understreger, at private labels også har store markedsføringsbudgetter i ryggen.

Hvad så nu?

Som producent må man derfor spørge sig selv:

  • Er udviklingen en trussel eller en mulighed for mig som producent?
  • Hvordan beskytter jeg mine mærkevarer?
  • Hvad siger juraen?

Det kan du snart læse mere om her på bloggen.

'

Heinz, Punica og Red Bull får kamp til stregen

'

Lader dit produkt sig let erstatte af et private label?

Beate
Kornfeld

Strategisk planner
+45 66 12 38 20
bek@fingerspitz.dk

Fingerspitz* bruger cookies

Vi anvender cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.
Cookies på denne hjemmeside bruges primært til at måle trafik og til at optimere sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af alle cookies.

læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk